Tyskland i top med asylafgørelser

Fingeraftryk er en del af proceduren ved asylansøgning.

Tyskland har i første halvår 2017 afgjort næsten dobbelt så mange asylansøgninger, som samtlige øvrige 27 EU-lande tilsammen. Samtidig stiger antallet af asylsøgendes klager over afgørelserne, og flere end tidligere får medhold.

Ifølge avisen Die Welt så afgjorde de tyske myndigheder i første halvår 2017 357.625 asylansøgninger. De øvrige 27 EU-lande afgjorde i samme tidsrum 199.404 ansøgninger, viser tal fra det europæiske statiske kontor, Eurostat.

Samtidig melder radiostationen NDR Info om en stærk stigning i antallet af klager over myndighedernes afgørelser. I første halvår 2015 klagede næsten hver anden asylansøger over myndighedernes afgørelser. Året før var det kun hver fjerde. Samtidig stiger også andelen af de asylansøger, der for medhold ved domstolene. I første halvår 2017 fik hver fjerde klager medhold mod hver tiende året før.

De mange klager lægger et stort pres på domstolene, der har svært ved at følge med strømmen af klager, og samtidig er udgifterne til at behandle klagerne næsten treboblet til 19 mio. euro frem til november i år. Hele sidste år var de tilsvarende udgifter 7,8 mio. euro.

ps