Tyske bønder frygter den afrikanske svinepest

Indfører præmie for at dræbe vildsvin

Den frygtede afrikanske svinepest er kommet nærmere til Tyskland efter at flere tilfælde af pesten er konstateret i Tjekkiet og Polen. Derfor har flere forbundslande indført præmier for jagt på vildsvin som kan være bærere af pesten.

Pesten har over nogle år bredt sig fra Rusland og Baltikum mod vesten. Pesten er ikke til fare for mennesker, men rammer husdyr. Og det kan være en katastrofe for en landmand. Hvis den rammer hans husdyr skal hele besætningen af dyr nødslagtes. Der findes ingen medicin eller vaccination mod den afrikanske svinepest, som i 90 pct. af tilfældene fører til dyrets død.

For at begrænse risikoen for udbredelsen af svinepesten i Tyskland har flere forbundslande taget initiativer til at intensivere jagten på vildsvin, som kan være bærere af pesten. Mecklenburg-Vorpommern har besluttet at give en præmie på 25 euro pr. dræbt vildsvin. Også Bayern og Niedersachen har sat flere millioner euro af til jagt på vildsvin.

Men pesten breder sig ikke kun via vildsvin med kan også brede sig via f.eks. dyretransport foder og mennesker, der har besøgt områder med svinepest i Østeuropa.

ps