Tysk-fransk samarbejdsaftale i modvind på yderfløjene

Foto: Frankfurter Buchmesse, licens CC BY-SA 2.0

Aachen-traktaten kan blive til ingenting, et varmt pust af gode hensigter. Og den kan udløse en forandring af EU, ny dynamik i samarbejdet, eller et EU i to hastigheder. Den underskrives tirsdag.

Af Uffe Gardel

Tirsdag underskriver Angela Merkel og Emmanuel Macron i Aachen en ny samarbejdsaftale mellem Tyskland og Frankrig- højtideligt benævnt Aachen-traktaten, en aftale som måske ikke består af så vældig meget mere end hensigtserklæringer, men som ikke desto mindre skal være et håndslag på, at de to lande vil forstærke deres samarbejde.

Aftalen har bestemmelser om blandt andet forsvarssamarbejde, samarbejde i grænseregioner og en regulær tysk-fransk økonomisk zone med fælles regler – dog alt formuleret som hensigtserklæringer (se gennemgang nederst i artiklen). Formålet med aftalen er, 56 år efter den Elysee-aftalen mellem de to lande, at genbekræfte ønsket om et tæt samarbejde, herunder at skrive ned, hvad man allerede gør, nemlig at tale sammen før EU-topmøder og lignende.

I Tyskland har aftalen kun vakt meget beskeden interesse – desværre, siger for eksempel Süddeutsche Zeitungs journalist Stefan Braun, som i en videokommentar gør opmærksom på, at initiativet til aftalen er kommet fra Paris, ikke Berlin.

“Tyskerne er gået med, desværre på deres klassiske måde: meget pragmatisk, nærmest nøgternt,” siger han.

“Gid man i det mindste på tre-fire områder  havde kunnet sige: “Vi koordinerer ikke kun vores sikkerhedspolitik, men vi opretter nye fora og institutioner, som (…) som gør det tydeligt, at de to hære fremover skal lave mere sammen.”

Kritik fra fløjene

Engagementet og kritikken kommer fra yderfløjene; Die Linke protesterer mod en “oprustningstraktat”, mens AfD’s formand Alexander Gauland i Forbundsdagen har advaret om, at traktaten åbner for et EU i to hastigheder med “en slags super-EU inden for EU”.

I Frankrig har diskussionen været meget voldsommere. Marine Ler Pen, lederen af det yderligtgående højreparti Rassemblement National, har således hævdet, at Frankrig med aftalen lover at dele sin permante plads i FN’s Sikkerhedsråd (rigtig er, at Frankrig støtter Tysklands ønske om en permanent plads i Sikkerhedsrådet), og et andet højreparti, det lille Debout La France (“Frankrig rejser sig”), påstår, at Frankrig med traktaten lægger op til at afstå Alsace og Lorraine (rigtigt er, at man i princippet tilslutter sig tosprogethed).

En læsning af traktatteksten tyder på, at aftalen har potentialet i sig til to flere helt forskellige ting: Den kan ende oms et pust af varm luft. Den kan virkelig intensivere det fransk-tyske samarbejde og dermed føre til tættere integration i EU. Eller den kan, som Gauland advarer, blive begyndelsen til et kerne-EU omkring den fransk-tyske “økonomiske zone”, som traktaten vil oprette.

Traktatens indhold i punktform

Europapolitik

Artikel 1: Bekendelse til tættere europæisk samarbejde.

Artikel 2: Konsultationer på alle niveauer forud for vigtige EU-møder.

Fred, sikkerhed og udvikling

Artikel 3: Tættere udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde.

Artikel 4: Løfte om militær hjælp, hvis den anden part angribes. Stærkere militært samarbejde. Ønske om forsvarsindustrielt samarbejde.

Artikel 5: Tættere samarbejde mellem landenes diplomatiske missioner.

Artikel 6: Tættere samarbejde i kampen mod terror og organiseret kriminalitet. Fælles enheder ved indsats i tredjelande.

Artikel 7: Om samarbejde med Afrika.

Artikel 8: Samarbejde i FN. Frankrig støtter det tyske ønske om en fast plads i Sikkerhedsrådet.

Kultur, undervisning, forskning og mobilitet

Artikel 9: Kulturelle udvekslingsprogrammer, især for unge.

Artikel 10: Flere elever skal lære nabolandets sprog. Eksemensbeviser skal anerkendes gensidigt.

Artikel 11: Samarbejde mellem universiteter, også gennem organisationen Deutsch-Französische Hochschule (DFH).

Artikel 12: Støtte til lokale kulturelle samarbejdsprojekster fra en fælles fond.

Regionalt og grænseoverskridende samarbejde

Artikel 13: I gænseregioner skal det gøres lettere for virksomheder og borgere at passere og arbejde på tværs af grænsen; borgernes dagligliv skal lettes.

Artikel 14: Nedsættelse af et fælles grænseudvalg, som også skal se på mulige lovændringer, der kan mindske grænseforhindringer.

Artikel 15: Bekendelse til tosprogethed i grænseregionerne.

Artikel 16:  Digitale forbindelser og transportforbindelser på tværs af grænsen skal udbygges.

Artikel 17: Opfordring til lokalt samarbejde hen over grænsen.

Bæredygtig udvikling, klima, miljø og økonomi

Artikel 18: Saamrbejde om bæredygtighed og klimapolitik.

Artikel 19: Udbygget samarbejde om elnet og vedvarende energi.

Artikel 20: Tættere integration og skabelse af en fransk-tysk økonomisk zone med fælles regler

Artikel 21: Samarbejde om IT, IA og disruption.

Artikel 22: Om afholdelse af et fransk-tysk forum om de to landes fælles fremtid.

Organisering

Artikel 23: De to regeringer skal mødes mindst en gang om året, skiftevis i Frankrig og Tyskland.

Artikel 24: Et repræsentant for det ene lands regering  skal mindst en gang i kvartalet deltage i et regeringsmøde i det andet land.

Artikel 25: Samarbejdsformerne skal regelmæssigt tages op til revurdering.

Artikel 26: Regioner og forbundslande kan inddrages i samarbejdet.

Afluttende bestemmelser

Artikel 27: I denne artikel henvises til Elysee-aftalen fra 1963.

Artikel 28: De to lande skal løbende informere hinanden om gennemførelsen af denne traktat.