Trods stærke protester får Bayern Tysklands skrappeste politilov

Foto: Huhu Uet, licens CC BY 3.0

Fremover kan man en Bayern fængsles på ren mistanke. En kæmpedemonstration i München kunne ikke forhindre Landdagen i München i at vedtage en politilov, som er Tysklands strengeste. 

Af Uffe Gardel

Det er sjældent, at en demonstration kan samle 30.000 mennesker og fylde en af de centrale pladser i den indre by i München. Torsdag i sidste uge skete det alligevel, men den usædvanlige protest blev ikke hørt: Tirsdag vedtog Landdagen i Bayern den nye Politiopgavelov, som er den skrappeste, man har haft i Forbundsrepublikken Tyskland siden dens oprettelse.

Loven har vakt opsigt i hele Forbundsrepublikken og er for eksempel tidligere på året blevet grundigt omtalt i den dansksprogede Flensborg Avis, og die Zeit kalder den i denne uge for “Angstens lov”.

Politiet hører i Tyskland under forbundslandene, og dermeed også den lovgivning, som regulerer politiets arbejde.

Anledningen til loven er EU’s meget omtalte nye persondataforordning, men i Bayern har man benyttet lejligheden til en række betydelige stramninger på andre punkter. Fremover skal der ikke længere en “konkret fare” til, for at politiet kan overvåge en borger og eventuelt beslaglægge borgerens breve og pakker; en “truende fare” er nok, og det er på jura-tysk et noget løsere begreb. Udtrykket er såmænd opfundet af selveste Forfatningsdomstolen for tre år siden, men i forbindelse med en lovgivning om terrorbekæmpelse. Nu bliver barren sænket for det bayerske politi på tilsvarende vis for alt andet end terror.

Det bliver også lettere at sætte folk i fængsel, og på den rene mistanke. Allerede sidste år lempede man i Bayern reglerne for “præventiv arrest”; fra da af har man kunnet fængslet i op til 14 dage. hvis der forelå en “konkret fare”. Nu er også her “truende fare” nok, og det er altså tilstrækkeligt, at politiet kan overbevise en dommer om, at det er sandsynligt, at en person vil begå en kriminel handling – og der er ingen tidsbegrænsning. Det er en dommer, som skal godkende arrestationen, men det skal ske for tre måneder ad gangen, og uden at den fængslede behøver at få beskikket en forsvarer.

Politiet vil også få adgang til at efterlyse mistænkte på grundlag af, hvad DNA-fund siger om hud- og hårfarve, uanset at eksperter har advaret mod, at metoden er upræcis.

Den bayerske indenrigsminister, Joachim Herrmann (CS), har forsvaret loven med, at den skal skabe større tryghed for borgerne, men kritikere han invendt, at Bayern er det mindst kriminalitetsplagede forbundsland.

Men det er også et forbundsland, som skal vælge ny Landdag til oktober, hvor det regerende CSU står til at miste sit flertal. Det er nok snarere i den sammenhæng, den nye lov skal ses.