Tom Høyem: Derfor tabte Merz

Friedrich Merz. Foto: Michael Lucan, licens CC-BY-SA 3.0 de

Hvorfor tabte Friedrich Merz formandsvalget i CDU? Det er faktisk mere overraskende, at han næsten vandt, for han overtrådte tre af Tysklands største tabuer.

Af Tom Høyem, Fraktionsvorsitzender FDP Karlsruhe

At Merz næsten vandt, er faktisk en sensation og viser, at Tyskland langsomt er ved at blive et ganske normalt land i Europa med et ganske normalt politisk landskab. Merz overskred uskrevne taburegler. Det er egentligt regler, som man ikke kan læse sig til, men som det har taget mig år at lære. Måske tog det ekstra lang tid for mig, fordi mine mange år i Tyskland var internationale år. Næste år har jeg boet i Tyskland i 25 år og været tysk statsborger i fire år – og aktiv tysk politiker i 17 år.

TABU A. BODENSTÄNDIG.

Det ord kan man ikke oversætte med jordbunden eller hjemstavnstro, men det har noget med Grundtvigs “ved jorden at blive, det tjener os bedst.” Jeg forstod ikke i en valgkamp, at min modstander både på  plakater og i vore diskussioner altid understregede, at han var “bodenständig” . For mig lød det mere som visionsløs og lidt bondsk. Min tyske hustru forklarede mig, at han bevidst ville understrege modsætningen til mig. Han var lokal og altså netop derfor – modsat mig, der var flyvsk, spontan, international – til at stole på. Og det der med visioner er ikke en fordel. Tidligere forbundskansler Helmuth Schmidt huskes også for sætningen: “Hvis man har visioner, bør man gå til læge”.

Vor tidligere overborgmester i Karlsruhe er professor og doktor, en højt begavet mand på 85 og æresborger i Karlsruhe. Vi har haft meget med hinanden at gøre, og en dag spurgte jeg ham: “Hr. dr. Seiler, har De aldrig haft lyst til at arbejde i udlandet?”

“Hr. Høyem, De har endnu ikke lært at forstå min generations Tyskland. Da vi som unge var parate til udlandet, var udlandet absolut ikke parat til os. Og senere var det for sent.” Jeg erindrede mig, hvor overraskede vi i Firkløverregeringen var, da vi havde besøg af forbundskansler Helmuth Kohl og forstod, at han ikke talte et ord engelsk.

Merz er international, Merz taler engelsk, Merz har visioner. Faktisk flot, at CDU næsten var modent til ham.

TABU B: GELD

I Tyskland taler man ikke om penge. Det er ikke Jantelov eller misundelse. Folk må gerne tjene mange penge, men det er en privatsag. Man taler ikke om det. Temaet er ikke på dagsordenen. Det er tabu.
Tyskere er meget private. Det er lidt pinligt for min tyske hustru, at jeg på dansk maner viser vort hus frem for gæster. Det gør man ikke. Og først og fremmest fortæller man ikke alt, hvad man ved. Man plaprer ikke bare løs. Igen og igen bliver jeg overrasket over, at mine omgivelser ad særlige kanaler ved ting, som jeg ikke ved. For man taler ikke om det.

Og om penge slet ikke. Det kan næsten være absurd. Jeg sidder i mange bestyrelser, hvor vi ansætter folk og forlænger kontrakter. Uden at se de kontrakter og uden at vide, hvad de pågældende faktisk får i løn. Jeg har lige haft et mindre sammenstød med vor udmærkede overborgmester og med kulturministeren i Baden- Württemberg. Vi sidder i bestyrelsen for vort Badisches Staatstheater, hvor vi lige har forlænget kontrakten for teaterdirektøren for fem år uden at se kontrakten eller at kende hans gage. Jeg ville ikke stemme for en kontrakt, som jeg ikke havde set, men det blev opfattet som meget upassende. I Tyskland er den slags en privatsag. Måske er det anderledes i Danmark, men hr. Høyem, De er i Tyskland og her er det ikke kutyme at andre mennesker ved, hvad man tjener. Det var beskeden. Da jeg insisterede, fandt vi et kompromis. Men jeg blev opfattet som en revolutionær, der ville bryde privatlivets fred.

Og Merz tjener penge. Han har gjort den fejl at blive erhvervsmand, og endnu værre en erhvervsmand med success. Og så er han millionær – endda med eget fly. Det er i og for sig en ærlig sag. Men det skal forblive en privatsag.

TABU C. BUNDESREPUBLIK

Tyskland er en Föderation, men Merz føler sig åbenbart hjemme overalt, endda i Berlin. Den går ikke.

Vi her i Baden-Württemberg mener egentlig, at Karlsruhe er hovedstaden (med Bundesverwaltungsgericht er det os, der bestemmer). Vi kan tvinges til at indrømme, at Stuttgart formelt er hovedstaden, men de er nu „de andre“. Og Berlin er meget, meget langt væk – og de skal i al fald ikke blande sig. Godt nok er Berlin parat til at give fem milliarder til digitalisering af skolerne i Tyskland. Og guderne skal vide, at der er brug for at få sat gang i digitaliseringen i Tyskland, der er langt bagefter mange andre europæiske lande. Men alle Länder har i Bundesrat sagt nej tak. Berlin skal ikke blande sig i uddannelsespolitik. Det er forrædderi mod den føderale opgavefordeling, et angreb på vor sjæl og identitet her i Länder og kommuner.

Men Merz har ganske vist et Land som udgangspunkt. Men han har hævet sig over de regionale rôdder og netværk.

Det er et tabubrud.

Med tabubrud A, B, C er det et under, at Merz næsten vandt. Og et varsel om, at Tyskland er inde i en udvikling  som et ganske normalt europæisk land. Derom fortæller jeg gerne mere en anden gang.

Tom Høyem er tidligere grønlandsminister i Danmark; han er i dag tysk statsborger og aktiv i tysk kommunalpolitik. Han vil fremover skrive for Tysklandheute.dk. En kort biografi kan læses her.