Steinmeiers advarsel til Rusland

Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier. Foto: Bundesregierung/Steffen Kugler

Under et officielt besøg i Estland onsdag kom den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, med en klar advarsel til Rusland og andre, som krænker folkeretten og blander sig i andre landes indre anliggender. Her er et uddrag af talen, som kan læses i sin helhed her (på tysk). Talen tager udgangspunkt i, at 23. augsut er årsdagen for Molotov-Rippentrop-pagten, eller som den også kaldes:Hitler-Stalin-pakten.

“I et fredeligt Europa hersker rettens styrke – og ikke den stærkes ret. Hitler-Stalin-Pakten markerer et lavpunkt i en kynisk politik af indflydelseszoner og stormagter, som gør stater og folkeslag til undersåtter som figurer på et skakbræt. Det skal vi aldrig tilbage til! (…)

Og derfor: Den som bryder folkeretten, den som truer fredens institutioner, skal møde vores fælles modstand.

Internationalt anerkendte grænser må ikke kunne forandres ensidigt og med magt. Derfor vil vi ikke anerkende Ruslands folkeretsstridige annektering af Krim.

Lige så lidt vil vi acceptere skjult indblanding med hybride midler eller målrettet desinformation, som De oplever det i Estland, og som vi også har oplevet det i Tyskland i den såkaldte Lisa-sag.

Militære trusselsscenarier, som dem De i de seneste år igen og igen har oplevet langs Deres grænse, tager vi afstand fra.

Jeg forsikrer Estlands befolkning: Jeres sikkerhed er også vores sikkerhed. Denne bekendelse er ikke kun en del af det løfte om bistand, som ligger i vores transatlantiske alliance, men den følger af læren fra den 23. august: Folkeretten skal bevare sin gyldighed. Den som angriber denne orden, truer freden på dette kontinent. Europa må ikke falde tilbage i en gammel spiral af konfrontation og eskalation.

Dette rettens herredømme – dette løfte skal ikke kun gælde mellem frie og suveræne natoiner, men naturligvis også mellem frie og lige borgere. Også det hører til læren af denne dag.

(…)

Dette princip væbner os også mod indflydelse udefra. Kravet om retsstatslighed indadtil hører udeleligt sammen med kravet om suverænitet udadtil. For når vores retsstat gør sin pligt og sørger for lige rettigheder og muligheder og imødegår diskrimination af bestemte befolkningsgrupper, så berøver vi selvudnævnte beskyttelsesmagter deres grundlag. Ingen fremmed stat har ret til at udnævne sig selv til beskyttelsesmagt for en gruppe i vores land eller Deres land.”