Sigmar Gabriel i rasende udfald mod SPD-ledelsen

Sigmar Gabriel. Foto: Arne Müseler, licens CC BY-SA 3.0 de

Et respektløst løftebrud siger Sigmar Gabriel om hans afsættelse som udenrigsminister, og SPD har nu fået et ekstraproblem oven i de andre.

Af Uffe Gardel

En bitter og rasende  udenrigsminister Sigmar Gabriel (SPD) regner fredag af med sine gamle partikammerater, der smider ham ud af den nye regering.

“Det, der står tilbge, er egentlig kun en beklagelse over, hvor respektløs vores behandling af hinanden er blevet i SPD, og hvor lidt et løfte egentlig tæller,” siger Gabriel til fredagens udgave af regionalaviserne i Funke Mediengruppe.

Det vakte osndag en del opmærksomhed, at der åbenbart ikke var nogen ministerpost til Sigmar Gabriel, da navnene på de kommende medlemmer af den kommende CDU/CSU-SPD-regering onsdag begyndte at cirkulere i medierne. Gabriels udenrigsministerpost skulle overtages af Martin Schulz, hed det, men hvad så med Gabriel? Selv sagde Gabriel ikke en lyd, men tavsheden varede kun halvandet døgn.

Med åbent visir

“Jeg er glad for posten som udenrigsminister og har åbenbart også gjort det ganske godt i befolkningens øjne,” siger Gabriel i det nye avisinterview.

“Og det er klart, at jeg beklager, at denne offentlige tilfredshed med mit arbejde var komplet ligegyldig for den nye SPD-ledelse.”

Gabriel er selv kendt for at være en ret åbenhjertig og meget kontant politiker, og han siger, at det selvfølgelig går hårdt til i politik engang imellem – “men det skal ske med åbent visir.”

“Jeg kommer nok for meget fra en analog verden, hvor man ikke bare sniger sig rundt, men simpelt hen ser folk i øjnene og siger sandheden. Det er åbenbart gået af mode.”

Gik selv frivilligt

Sigmar Gabriel opgav i januar sidste år frivilligt sit partiformandskab til fordel for Martin Schulz, fordi partiet stadig lå katastrofalt lavt i meningsmålingerne på kun lige over tyve procent. Samtidig rykkede han op som udenrigsminister efter partifællen Frank-Walter Steinmeier, som skulle være forbundspræsident. Det er aldrig blevet omtalt offentligt, men tyske medier fortæller, at Schulz ved den lejlighed lovede Gabriel, at han kunne fortsætte som udenrigsminister, hvis SPD kom i regering. Det er formentlig det løfte, som Gabriel nu siger, er brudt.

Løftet er oven i købet brudt for at skaffe plads til Martin Schulz selv i regeringen, efter at han har valgt at opgive sit mislykkede partiformandskab; SPD endte i september med et endnu dårligere valgresultat end det, man havde forventet under Sigmar Gabriel.

Spørgsmålet er, hvilken betydning miseren får for SPD’s urafstemning om den store koalition. Det er i hvert fald svært at se, at det vil hjælpe partiledelsen, at en populær politiker ofres til fordel for en fiasko af en afgående partiformand, der oven i købet skal have brudt et ord – og som i øvrigt allerede én gang har brudt sit ord, fordi han efter valget kategorisk erklærede, at han ikke ville blive minister i en Merkel-ledet regering.

SPD-ledere forsøger fredag at slå det hele hen. “Det handler om sagen,” siger Hamburgs førsteborgmester Olaf Scholz, som skal være finansminister, og gruppeformand Thomas Oppermann siger, at “poster har man kun til låns. Det må han affinde sig med, og det tror jeg også, vil lykkes for ham.”

 SPD og De Grønne ofrer stærke kort

Sigmar Gabriel har det seneste trekvarte år været SPD’s klart mest respekterede politiker i offentligheden, kun overgået af Angela Merkel og finansminister Woldfgang Schäuble; tyskerne har ikke ønsket ham som kansler, men de har respekt for hans måde at udfylde sin udenrigsministerpost på. Derfor har det vakt nogen opmærksomhed, at et trængt SPD bare ofrer et af sine stærkeste kort.

Det samme gjorde De Grønne faktisk for nylig, idet Cem Özdemir stilfærdigt rykkede fra partiledelsen og ned blandt de menige forbundsdagsmedlemmer. Özdemir var spidskandidat ved valget i september – sammen med Katrin Göring-Eckardt – og han var partiformand sammen med Simone Peter; ; De Grønne har altid to på topposterne, en mand og en kvinde, og helst fra hver sin fløj. I januar valgte Özdemir at gå af som partiformand efter godt ni år. Han ville gerne have været gruppeformand, men da det bedste kvindelige bud på en med-gruppeformand tilhørte den “realistiske” højrefløj ligesom Özdemir, kunne det heller ikke lade sig gøre. Özdemir var formentlig blevet udenrigsminister, hvis Jamaica-koalitionen mellem CDU/CSU, FDP og De Grønne var blevet til noget; i dag er han “backbencher” eller “Hinterbänkler”, som man siger på tysk. Han får snart følgeskab af Sigmar Gabriel.

 

Tysklands mest respekterede politikere:

“Hvad synes De om…” Kilde: ZDF og Forschungfsgruppe Wahlen. Se https://www.zdf.de/politik/politbarometer/180202-verluste-fuer-union-und-spd-100.html