Siemens overvejer at forlade Rusland

Siemens-koncernen overvejer helt at trække sig ud af Rusland. Det skriver WirtschaftsWoche.

En taskforce i koncernen ser i øjeblikket på forretningerne med og i Rusland, og alt bliver vendt. Siemens blev for nylig tudsat for, at to gasturbiner, man havde leveret til Rusland, blev overført til Krim, som er ramt af sanktioner, og som EU-virksomheder derfor ikke må levere til.

I første omgang kan det komme på tale, at Siemens forlader turbineproducenten Siemens Gas Turbines Technologies, et joint venture med det russiske Power Machines. Men andre aktiviteter kan komme på tale.

Rusland er i færd med at opføre to kraftværker på Krim, hvor turbinerne forventes indsat. Branchekilder siger til Reuters, at det vil blive vanskeligt, men ikke umuligt, for russerne at sætte turbinerne i drift uden Siemens’ hjælp.

U.G.