Ryanair anerkender nu piloternes fagforening

Ryanair flyver trods strejke.

For at undgå strejker imødekommer Ryanair nu den tyske fagforening for piloter Vereinigung Cockpit (VC) og er parat til at tale med fagforeningen, der forlanger en tysk overenskomst for piloter med base i Tyskland.

Til Handelsblatt siger Ryanairs chef Michael O’Leary, at en anerkendelse af den tyske pilotforening er en signifikant forandring for Ryanair, men vi har også tidligere radikalt forandret os.

– Vi har hidtil betalt et tillæg for at holde fagforeningerne ude, siger Ryanairs personalechef Edward Wilson. På spørgsmålet om det nu betyder en aflysning af strejker siger han, at det alene drejer sig om en anerkendelse af fagbevægelsen, og at han ikke regner med, at omkostninger nu vil stige.

De tyske piloter har truet med strejker efter jul, hvis ikke Ryan kommer til forhandlingsbordet. Nu vil man afprøve om Ryanair for alvor vil forhandle, inden man sætter eventuelle strejker i værk, hedder det i en første reaktion fra piloternes fagforening.

ps