Rødt chok i Bayern

Andrea Nahles, SPD. Foto: Olaf Kosinsky, CC BY-SA 3.0 de

Analyse. Valget i Bayern kommer til at ryste Berlin. Men især ét parti.

Af Uffe Gardel

Ja, CSU har tabt sit flertal og kan nu ikke længere regere Bayern alene. Og partiet har netto mistet over hver femte vælger. Det er alvorligt, og der bliver ballade i München.

Men det er værre for SPD. Socialdemokraternes resultat i Bayern er knusende. Partiet er blevet mere end halveret og er endt under De Grønne, under AfD, og under Freie Wähler, den særlige bayerske sammenslutning af lokallister, som nu formentlig ender i regering.

Det tyske socialdemokrati er dermed i frit fald, og partiledelsen på forbundsplan vil komme under pres nu, først og fremmest den ganske nyvalgt partiformand, Andrea Nahles. Resutatet er endnu dårligere end spået af meningsmålingerne. Det er simpelt hen chokerende dårligt.

SPD er gået fra 20,6 procent ved landdagsvalget i 2013 til 9,6 procent. I 2013 fik partiet i øvrigt 25,7 procent ved forbundsdagsvalget; Bayern er et forbundsland, hvor SPD står relativt dårligt. Men et etcifret procenttal havde ingen ventet, trods alt.

“Hvordan kan det det komme til sådan en afstandtagen fra vælgerne?,” sagde Münchens tidligere SPD-overborgmester Christian Ude søndag aften. “Alt må tages op til vurdering, som man overhovedet kan tage op til vurdering og korrigere.”

Andrea Nahles har senest skældt ud på regeringspartnerne CDU og CSU og krævet, at de fik bragt deres konflikt til ende; ellers kunne den store koalitions tid være omme, antydede hun. Men hun kan ikke give Unionspartierne skylden for sit eget partis undergang. Og hvis alt bliver taget op til vurdering, som Christian Ude kræver, kan det være slut med både regeringsdeltagelse og med Nahles’ formandskab.

Seehofers skæbne

Også CSU har naturligvis ting at tale om nu, og den gamle rivalisering mellem ministerpræsident Markus Söder og partiformand – og forbundsindenrigsminister – Horst Seehofer kan ikke undgå at blusse op. De to vil internt gøre hinanden ansvarlige for nederlaget. I sidste ende kan Seehofer blive presset væk fra partiformandsposten, og måske også blive tvunget væk fra ministerposten.

For dette taler, at CSU tog et ordentligt dyk nedad i meningsmålingerne i Bayern, da Seehofer i juni kastede sig ud i en voldsom konflikt med Merkel om indretning af “transitecentre” på grænsen til asylsøgere, som allerede var registreret i et andet EU-land; en strid som i øvrigt endte med et kompromis. Men ikke alle CSU-vælgere var tilsyneladende glade for konfrontationen.

Imod at vælte Seehofer taler, at resultatet trods alt ikke er værre, heller ikke sammenlignet med, hvad der venter CDU ved landdagsvalget i Hessen om 14 dage. Seehofer går heller ikke frivilligt, og CSU har ikke nødvendigvis kræfter til slagsmål og fadermord lige nu.

Og Merkels

Merkels store koalition har været bedre til at hænge sammen, end den har fået kredit for. Den har faktisk overlevet to voldsomme kriser – først den i sommer om asylcentrene, og siden en krise om efterretningschefen Hans-Georg Maassen, som offentligt modsagde Merkel om anti-migrant-urolighederne i Chemnitz.

Begge kriser havde Seehofer som omdrejningspunkt, og det ville passe Merkel glimrende, om han forsvarndt ud i historien nu, men det er, som nævnt, ikke det mest sandsynlige udfald. I stedet vil hun stå med hele to svækkede koalitionspartnere, CSU og SPD, begge plaget af interne stridigheder og begge af samme grund politisk lammede. I værste fald forlader SPD regeringen, og så er nyvalg svært at komme udenom.

I München er dramatikken mindre end i Berlin. CSU ventes at danne regering i München med Frie Wähler, som holdningsmæssigt ligger et eller andet sted mellem CSU og AfD – meget konservative, men også meget jordbundne og optagede af konkrete løsninger på bayernes hverdagsproblemer. Partiet – eller valgforbundet – har således drillet Söder med hans ambitiøse planer om et bayersk rumforskningsprogram og foreslået ham selv at flyve til månen med første raket. Og utilfredshed med konkrete bayerske forhold har spillet en rolle for vælgerflugten. Så en koalition med Freie Wähler kan faktisk, paradoksalt nok, blive meget sundt for Söder og CSU.