Presset arbejdsmarked kan føre til lønfest

60.000 metalarbejdere har indtil nu været i punktstrejker. Foto: IG Metall

Af Poul Scheuer

Alle forudsætninger er til stede for en lønfest, når arbejdsgiverne og lønmodtagerne inden for jern- og metalindustrien i morgen tager hul på de afgørende overenskomstforhandlinger. Konjunkturerne har ikke været bedre i flere år, og presset på arbejdsmarkedet med mangel på arbejdskraft i flere brancher kan drive lønstigningerne op.

Det har da også ført til, at Tysklands største fagforbund IG Metall har stillet skærpede krav til lønstigninger, der er højere, end de har været ved de seneste overenskomstforhandlinger. Kravet er seks procent over 12 måneder. Så høje krav har forbundet ikke stillet i mange år. Ved de forrige overenskomstforhandlinger i 2016 krævede IG Metall fem procent over 12 måneder, og de endte med at få 4,8 pct. – dog over en periode på 21 måneder. Desuden kræver IG Metall en individuel ret til i en op til 2-årig periode at få nedsat arbejdstiden til 28 timer med kompensation til ansatte med børn.

Det er en meget selvbevidst forhandlingsdelegation fra IG Metall, der i morgen møder op til forhandlingerne med arbejdsgiverne i Gesamtmetall i Baden-Württemberg. De ved, at de har konjunkturerne med sig, og at virksomhederne med fyldte ordrebøger ingen interesse har i yderligere konflikt. Og forbundet har allerede vist, at de er parate til at konflikte for deres krav.

I dagene op til forhandlingerne har godt 60.000 metalarbejdere nedlagt arbejdet ved punktstrejker på virksomheder over det meste af Tyskland. I første omgang kun nogle timer, men man truer med heldagsstrejker, hvis ikke arbejdsgiverne kommer til lommerne. Og formanden for IG Metall, Jörg Hofmann, har ligefrem truet med at udvide konflikten til en mere altomfattende og længere strejke, hvis de ikke bliver imødekommet af arbejdsgiverne. Det er der ellers ingen tradition for i Tyskland, hvor storstrejker kræver afstemning blandt medlemmerne, inden de sættes i gang. Den sidste storkonflikt fandt sted i 1984 og varede i syv uger på kravet om en 35-timers arbejdsuge.

IG Metall har en række gode kort på hånden, når de går ind til de afgørende forhandlinger i morgen. Den tyske økonomi boomer på vej ind i en højkonjunktur med de største vækstrater, der er set i flere år. Det afspejler sig også i et meget positivt arbejdsmarked med en ledighed, der er den laveste siden genforeningen i 1991 samtidig med, at beskæftigelsen slår alle rekorder og heller aldrig siden genforeningen har være så høj. Lægger man hertil stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i en række brancher bl.a. inden for jern- og metalindustrien, så har man alle forudsætninger for en lønfest det kommende år.

Indirekte støttes IG Metall i sine krav af en række økonomer fra både ind- og udland, der mener, at der er plads til en øget lønudvikling i Tyskland, som set fra udlandets side kan føre til et stigende tysk privatforbrug og dermed efterspørgsel efter varer fra andre EU-lande.

I det lys kommer arbejdsgiverne næppe igennem med det tilbud, de allerede har givet, nemlig en lønforhøjelse på 2 pct. over 15 måneder plus et engangsbeløb på 200 euro. Samtidig afviser arbejdsgiverne helt at forhandle om muligheden for deltid – tværtimod ønsker arbejdsgiverne bedre muligheder for at forlænge arbejdstiden ud over de 35 timer.