Piller og motorcykler fra Berlin

Siemens er Berlins største eksportør. Foto Siemens

Af Steen Bjerre

2017 var et rekordår for Berlin’s eksport, og i 2018 bliver det til endnu mere .

Op til 2. Verdenskrigs var Berlin en af verdens betydeligste industribyer, men ved krigens afslutning var der stort intet tilbage af fortidens storhed. Og siden da er det gået jævnt tilbage for Berlin som industriby. Under delingen af de to tyske stater, forsøgte man via skattefrihed at stimulere specielt produktionsvirksomheders aktiviteter i Berlin. Men det blev ikke til det helt store, og byen genvandt aldrig sin tidligere betydning hverken som hjemsted for store betydende virksomheders hovedkontorer eller for disse virksomheders produktion.

Men i de seneste år begynder Berlin atter at være en betydende by, – om ikke for traditionel tung industri så for en lang række special-produkter.

Nogle gange kaldes Berlin for det tyske Silicon Valley, hvilket skyldes flere års satsning på netop aktiviteter på det digitale område. Berlin er i dag blevet en betydende by for udvikling af software, digitale spil etc., hvilket afspejles i en forventet omsætning i år på op mod 10 mia. euro, hvoraf en betydende del går til eksport.

I dag har eksporten en stadig større betydning for byen. Berliner Zeitung kan således berette, at værdien af Berlins eksport iflg. Statestikamt Berlin-Brandenburg forrige år nåede op på 15 mia. euro, hvilket er en stigning på 50 pct. i forhold til for ti år siden.

Siemens er den store og mest betydende eksportør, der med sine turbiner tegner sig for en ”berliner-eksport” på mere end 2 mia. euro. – Berlins industri er ikke speciel stærk, men man har specialiseret sig, siger Karl Brenke fra Deutsch Institut für Wirtschartsforschung. Piller fra betydende virksomheder som Bayer er en betydende eksportartikel. Og i den anden ende af spektret dominerer BMW, der sidste år eksporterede knapt 140.000 motorcykler og scootere fra fabrikken i Berlin. Men på Berlins eksportpaletter findes også dagligvare som kaffe, cigaretter, dybfrosne pizza og elektriske pærer.

Forventningerne til 2018 er positive, inden for et af Tysklands traditionelle stærke områder – maskinbygning – meldes der i Berlin om ordrebøger med et plus på 30 pct. i forhold til sidste år. Så ud over at der er skabt mere end 2000 nye industrijobs, forventes Berlins eksport fortsat at stige. Forventningen til 2018 er en eksport på 16 mia. euro, hvilket vil være ny rekord efter rekordåret 2017.

Steen Bjerre er selvstændig virksomhedskonsulent og  docent ved European Business College i Berlin.