Også Tyskland blev ramt af bots under migrantdebat

Grafik: Eric Fischer, licens CC BY 2.0

Masser af bots var på arbejde i Tyskland under debatten om FN’s Migrationspagt udløser forslag om mærkning af bots.

Det vakte opsigt i Danmark, da Altinget kunne afsløre, at en række bots – profiler på sociale medier som var drevet af robotter – såkaldte bots. Det kom til antydninger af, at Altinget nok var blevet offer for regeringens spin: Regeringen havde plantet historien i Altinget for at aflede opmærksomheden fra kritikken af Migrationspagten. Samtidig var der tilsyneladende kun tale om et

Men Tyskland blev ramt poå nøjagtigt samme måde, og her var der endda angiveligt tale om et meget stort antal bots.

Avisen Welt har skrevet om sagen (bag betalingsmur) på grundlag af en undersøgelse af Twitter-konti foretaget af konsulentvirksomheden Botswatch.

Botswatch har analyseret 800.000 tweets om Migrationspagten i perioden 24. november til 2. december. 28 procent af dem stammede fra bots. Det sædvanlige bots-niveau i tysksprogede diskussioner på sociale medier ligger angiveligt på 15 procent. Bots-niveauet i debatten om Migrationspagten er det højeste, man har set siden forbundsdagsvalget i september 2017. Angiveligt var omkring 2.000 bots-konti aktive og udbredte en blanding af sande og falske oplysninger om Migrationspagten.

De mange bots bliver også i Tyskland set som en hindring for den demokratiske debat, ikke kun fordi de til tider spreder falske historier, men fordi man ikke ved, hvem der står bag dem. Senest har avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung bragt et forslag om at indføre mærkningspligt for bots, på samme måde som sponserede indlæg i dag mærkes af de sociale medier.

U.G.