Nu får Deutsche Bahn konkurrence på skinner

Flixtrain er nu en realitet. Foto Steen Bjerre.

Af Steen Bjerre

Det første tiltag i Flixbus’ direkte konkurrence med Deutsche Bahn (DB) er netop lanceret. Et godt indarbejdet varemærke sammen med en velfungerende internetplatform for billetbestilling skal danne basis for ny vækst for busselskabet.

Hidtil har DB haft monopol på de landsdækkende togstrækninger, mens de har været i konkurrence med en lang række minde selskaber på de regionale strækninger. Men dette monopol vil Europas største udbyder af såkaldte fjernbuslinier nu bryde. Og fagfolk giver selskabet gode overlevelsesmuligheder ikke blot pga. den nuværende velfungerende forretningsmodel med et stærkt brand og det elektroniske bookingsystem. Men også strategien med at binde det store net af busruter sammen med togruterne, synes at være et godt fundament.

Ifølge Frankfurter Allgemeine Woche udtaler en af Flixbus tre stiftere, André Schwämmlein, at man er profitabel og har råd til at investere i togforretningen, – ”Vi er indstillet på at blive…”.

Med starten af april sættes de første toge ind på strækningen mellem Hamborg og Köln. Strækningen mellem Berlin og Baden-Württemberg skal i følgen planen åbnes i midten af april og siden følger flere destinationen således, at man inden længe vil have 28 rejsemål.

Ligesom ved busdriften er det ikke planen selv at eje driftsmidlerne. Busruterne betjenes i dag  af mindre selvstændige selskaber – ofte familieejede selskaber, som i de grøn-bemalede busser transporterer passagerne fra A til B. I 2017 blev til  40 millioner rejsene. Således vil man også for togdriftens vedkommende indgå aftaler med traditionelle trafikselskaber. Ruten mellem Hamburg og Köln bliver drevet af det bayerske Bahntouristikexpress med toge i samme grønne farve som busserne, – og under navnet Flixtrain.

I München grundlage tre unge iværksættere Flixbus i 2013. Rutenettetet er blevet stadigt udbygget, og i dag har man i alt 1.400 rejsemål i 27 lande. Både for busdriften og togdriftens vedkommende er ideen at transportere kunder, der ønsker at betale så lidt som muligt.

Steen Bjerre er selvstændig virksomhedskonsulent og  docent ved European Business College i Berlin.