Mindsteløn har ført til stærk lønstigning for de lavestlønnede

Fra fhv. arbejdsminister Andrea Nahles kampagne for mindsteløn

Af Poul Scheuer

De ti procent lavestlønnede lønmodtagere har for alvor fået glæde af indførelsen af en lovpligtig mindsteløn pr. 1. januar 2015. Et studie viser, at de i perioden fra 2014 til 2016 i gennemsnit har fået en lønstigning på 15 pct. I de to foregående år var den gennemsnitlige stigning for samme gruppe kun to procent.

Studiet er gennemført af det uafhængige økonomiske institut Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung (DIW). – Den lovpligtige mindsteløn har for så vidt opfyldt dens mål, nemlig at give et ordentlig lønløft til de lavestlønnede, siger forskeren, Alexandra Fedorets, der står bag undersøgelsen. – Men der er nu behov for, at man sikrer, at alle, der har krav på mindsteløn, også får den, og det er langt fra tilfældet, tilføjer hun.

Studiet viser nemlig også, at der er 1,8 mio. lønmodtagere, som egentlig er berettigede til en mindsteløn, der får en lavere løn. Medtager man de grupper, der ikke er berettigede til den lovpligtige mindsteløn – selvstændige erhvervsdrivende, unge under uddannelse og lønmodtagere på overenskomster, der i en overgangsperiode har en lavere mindsteløn end den lovpligtige, så er stiger tallet til 4,4 mio. personer, der tjener en timeløn under mindstelønnen.

Det er især lønmodtagere ansat i mindre virksomheder og udlændinge, der bliver snydt for mindstelønnen, og derfor der behov at styrke kontrollen med arbejdsgiverne og kræve dokumentation for, at man følger loven, mener Fedorets

Mindstelønnen var ved indførelsen 1. januar 2015 8,50 euro og er siden hævet til 8,84 euro.