Merkels afskedstale

Angela Merkel. Foto: Christoph Braun, licens CC0

Dette var, hvad Angela Merkel sagde på sit pressemøde mandag den. 29. oktober:

“Jeg har altid ønsket og bestræbt mig på at udfylde mine statslige og partimæssige posterværdigt, og en dag også forlade dem værdigt. Samtidig ved jeg, at i politik kan sådan noget ikke bare planlægges ved tegnebordet,  at det kan kun gennemføres i en løbende afvejning mellem frihed og ansvar og tæt afstemt med mit parti og mellem koalitionspartnerne i en regering. For uanset hvilken beslutning der bliver truffet i hvilken retning, har den jo, som De alle ved, vidtrækkende konsekvenser. Det må afvejes samvittighedsfuldt og ud fra den bedste viden. Og det har jeg gjort. Og det vil jeg dagligt fortsætte med at gøre.

Så hvilket bidrag kan jeg personligt yde for vores land og for mit parti i den aktuelle situation? Jeg har nu i over 18 år været formand for CDU på forbundsplan. En opgave, som jeg har forsøgt at udfylde med lidenskab og hengivenhed, og i næsten præcis 13 år har jeg været forbundskansler i Tyskland. Et embede, som dagligt er en ære og en udfordring. Da jeg den 30. maj 2005 på dette sted for første gang offentliggjorde mit kanslerkandidatur, begrundede jeg det blandt andet med, at jeg gerne ville tjene Tyskland. At tjene Tyskland og dets befolkning, det er i tider som disse både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk en meget udfordrende, men også givende opgave. Og at jeg har fået lov at gøre dette så længe, det er jeg meget taknemmelig for.

Jeg har engang sagt, at jeg ikke blev født som kansler. Ogf det har jeg heller ikke glemt. Samtidig har jeg en klar fornemmelse af, at det i dag er på tide at åbne et nyt kapitel. For vi er alle underlagt tiden. Og for mig er det i dag på tide at fortælle Dem om følgende beslutninger.

For det første: På det næste landsmøde i CDU i december i Hamburg vil jeg ikke genopstille til posten som formand for CDU.

For det andet: Denne fjerde embedsperiode er min sidste som forbundskansler for Forbundsrepublikken Tyskland. Ved forbundsdagsvalget i 2021 vil jeg ikke igen være kanslerkandidat for Unionspartierne og heller ikke stille op til Forbundsdagen. Og – og det vil jeg gerne have ført til protokols – jeg vil heller ikke søge andre politiske embeder.”