Merkel og Seehofer indgår fiktivt kompromis på SPD’s og Østrigs regning

Angela Merkel. Foto: Michael Lucan, licens CC-BY-SA 3.0

Analyse: Kompromiset har kun tabere, og det holder kun, hvis SPD og Østrig accepterer det.

Af Uffe Gardel

Det bliver, som Merkel siger: Ingen afvisning af asylsøgere på grænsen uden efter aftale med andre lande. Til gengæld får Seehofer og CSU transitcentre. Og Seehofer bliver.

Så kort kan man sammenfatte den aftale, Merkel og Seehofter, CDU og CSU, sent mandag aften indgik i Berlin.

Tanken om lukkede transitcentre er ikke ny; den dukkede op i regeringen allerede i 2015, men blev blankt afvist af SPD. Det bliver den ikke denne gang; SPD’s formand, Andrea Nahles, har ganske vist natten til tirsdag sagt, at man har en del spørgsmål, men at man nu vil mødes med Merkel og høre nærmere, og at det er godt, at CDU og CSU er kommet tilbage til at diskutere substans. Underforstået: SPD forstår situationens alvor og vil ikke for alvor sætte sig på tværs, men måske nok tage sig betalt.

Ifølge den korte forligstekst vil transitcentrene fungere på grundlag af “en fiktion om ikke-indrejse”, altså ligesom transitområder i lufthavne. Man lover derudover – naturligvis – at afvise asylsøgere til de lande, man har en aftale med. Har man ikke en aftale med det EU-land, asylsøgeren skal returneres til,  sker tilbagesendelsen til Østrig på grundlag af en aftale med Østrig.

Og hvad siger Østrig?

Østrig? Ja, for der er fortsat kun tale om et arrangement, der skal gælde på den tysk-østrigske grænse, den eneste grænse hvor man har fast grænsekontrol. Asylsøgere som kommer ind via Frankrig, havner ikke i noget transitcenter, og den handlekraft, aftalen skal udstråle, er mest symbolsk – eller fiktiv, om man vil.

Spørgsmålet er her, om man har taget Østrig i ed, og hvordan Østrig i givet fald skal have sig betalt. Tyskland og Østrig har en gammel hjemsendelsesaftale, men det er uklart, om den kan bruges, og det er ikke mere end en uge siden, at Østrigs indenrigsminister, Herbert Kickl (FPÖ) sagde klart nej til at tage imod Tysklands afviste:

“Hvis Tyskland tror, at man i strid med international ret bare kan føre folk tilbage til Østrig, så vil vi forklare tyskerne, at vi ikke vil tage imod disse personer,” sagde han.

Men også Østrig har naturligvis som SPD en interesse i den skrøbelige stabilitet, som kompromiset sikrer, og vil måske derfor ligesom SPD vælge at samarbejde, men det er et rent gæt. Foreløbig gælder det, som Kickl sagde, at Østrig ikke har nogen grund til at tage de afviste tilbage og dermed overtage Tysklands besvær med at få dem returneret til det EU-land, de er registreret i.

CSU’s selvskade

Og Seehofter bliver som indenrigsminister. Også hans afgang var fiktiv, og hans politiske styrke risikerer at svinde ind til en fiktion, for hvem lytter til en mand, der allerede én gang har vist, at han kan købes med politiske glasperler? Og det samme vil man kunne sige om hele hans parti.

“CSU-ledelsen truede den mere køligt kalkulerende kansler med noget, som flertallet i CSU ikke ville. Hvad der skulle være en storslået optakt til at forsvare det absolutte flertal (i landdagen i Bayern, red.), var elendigt gennemtænkt og endte med et selvskade,” skriver en af Frankfurter Allgemeine Zeitungs fire chefredaktører, Berthold Kohler, i en kommentar.

I sidste ende fremstår også CDU som en taber. Det er Merkel, som regerer, og regeringschefen er i sidste ende ansvarlig for klimaet i regeringen og for regeringens resultater. Foreløbigt har dette klima ført både tysk og europæisk politik frem til randen af en katastrofe, og dét endnu uden at have opnået synlige resultater.