Kirken tager afstand fra Bayerns pligtkrucifixer

Kardinal Reinhard Marx. Foto: Raimond Spekking / CC BY-SA 4.0.

Den katolske kirke er ikke glad for den bayerske regerings beslutning om at hænge krucifixer op i alle offentlige bygninger.

Den bayerske beslutning skaber “splittelse, uro og modsætninger,” siger de katolske biskoppers leder i Deutsche Bischofskonferenz, kardinal Reinhard Marx.

Marx, som er ærkebiskop af München og Freising, kritiserer i et interview med Süddeutsche Zeitung den bayerske regerings brug af korset som et kulturelt symbol.

“Når korset kun bliver set som kulturelt symbol, har man ikke forstået det,” siger han.

“Så bliver korset eksproprieret i statens navn.”

Bayerns regering besluttede i sidste uge, at at man i alle offentlige bygninger sakl ophænge et krucifix ved indgangen. Bayerns ministerpræsident Markus Söder, som i øvrigt selv er lutheraner, forklarede dette med, at korset skulle forstås som “en bekendelse til Bayerns identitet og kulturelle præg”; se for eksempel Berlingskes omtale af beslutningen.

Det er ikke en ligegyldig detalje, at krucifixerne skal ophænges i indgangspartiet. Derved undgår man nemlig, at krucifixerne hænger i selve de lokaler, hvor myndighederne arbejder og møder borgerne, og derved kan man muligvis ogs undgå problemer med den tyske Forfatningsdomstol.

Stor modstand

For  Söder og hans regering er forfatningsretligt på usikker grund.

Forfatningsdomstolen i Karlsruhe har ved flere lejligheder taget stilling til det følsomme spørgsmål om forholdet mellem religion og stat. Den tyske forfatning foreskriver, at staten skal være religionsneutral, men bestemmelsen kan dog i praksis bøjes lidt. Således er det acceptabelt, at flere tyske forbundslande har ophængt krucifixer i retslokaler, så længe man er parat til straks fjerne krucifixet, hvis nogen af parterne i en retssag beder om det.

Men en pligt til at hænge et krucifix op kan være i strid med forfatningen. Således nedlagde forfatningsdomstolen forbud mod en bayersk regel om, at der skulle ophænges krucifixer i alle bayerske klasselokaler. Løsningen blev den samme som med retslokalerne: Krucifixerne kan tages ned, hvis nogen virkelig tager anstød af dem.

Ved en nyere lejlighed har en domstol – af alle steder i Bayern – i øvrigt taget stilling til, om man ud fra neutralitetskravet kunne forbyder en jurist på dommerbænken at bære muslimsk tørklæde. Det kunne man godt, mente Verwaltungsgerichthof i München.

Opbakningen bag beslutningen er heller ikke total. En af S¨ders egne ministre, videnskabsminister Marion Kiechle, har på TV kaldt beslutningen “en ikke særligt klog idé”, og et rundspørge i hele Tyskland for Bild viser, at 64 procent af tyskerne er imod at ophænge krucifixer i alle offrentlige bygninger; kun 29 procent var for.

Vil redde sit flertal

Man kunne så spørge, hvad der får den bayerske regering til at indføre pligtkrucifixer, med risiko for ballade med både forfatningsdomstolen og andre, især da hverken den kristne tro eller den bayerske identitet synes truet.

Det er der én bestemt grund til, og den vil det næste halve år præge alt, hvad der træffes af beslutninger i bayersk politik: Den 14. oktober skal der være landdagsvalg, og CSU vil meget gerne beholde sit absolutte flertal. Meningsmålingerne tyder på, at det bliver svært; de seneste målinger giver CSU mellem 42 og 44 procents tilslutning, og det er ikke nok til et flertal, selv om der går en del stemmer til spilde på femprocents-spærregrænsen.

Bayern har de sidste 50 år kun én gang haft en regering, som ikke var en ren CSU-regering, nemlig fra 2008 til 2013, da FDP var CSU’s juniorpartner. Den konstallation kan blive aktuel igen, hvis FDP kommer over spærregrænsen.

Læs også:

Domstol: Ingen tørklæder i retten