Kapitalfonde øger deres aktivitet i Tyskland

Grafik: Hans-Böckler-Stiftung.

Kapitalfondenes opkøb af tyske virksomheder er nu på højde med, hvad den var før finanskrisen i 2007. Det fremgår af den årlige opgørelsen ”Private Equity Monitor”, som udarbejdes af den fagforeningsnære tænketank Hans-Böckler-Stiftung.

I 2016 købte kapitalfonde 212 tyske virksomheder. Det er tre procent flere end året før og det højeste antal siden rekordåret 2007 umiddelbart før finanskrisen. De opkøbte virksomheder havde 106.000 ansatte, det samme som i 2015. Antallet af exits – altså kapitalfondene salg af virksomheder – androg 101 virksomheder med 102.000 beskæftigede, viser opgørelsen.

Opgørelsen viser også for første gang, hvor kapitalfondene hørte hjemme, da de opkøbte virksomhederne. Den viser, at af de 99 aktive kapitalfonde i Tyskland havde knap to tredjedele et hjemsted uden for Tyskland og som oftest i et af de såkaldte skattely-lande som f.eks. Guernsey og Jersey, Cayman-øerne eller i den amerikanske delstat Delaware. Kun 17 pct. af kapitalfonden havde deres retlige hjemsted i Tyskland.

– Det tyder på, at mulighederne for skatteoptimering og ringe transparens er væsentlige kriterium for valg af hjemsted for kapitalfonden, siger finanseksperten Christoph Scheuplein fra Institut Arbeit und Technik (IAT) i Gelsenkirchen, som har været med til at udarbejde opgørelsen fra Hans-Böckler-Stiftung.

Opgørelsen viser også, at de virksomheder, som kapitalfonden solgte i 2016, havde de i gennemsnit ejet i seks år og to måneder.

ps