Her er Nahles’ modkandidat

Simone Lange. Foto: Sven Teschke, licens CC BY-SA 3.0

Personstriden fortsætter i SPD. Flere vil hindre en kåring af Nahles.

Af Uffe Gardel

Andrea Nahles har fået en modkandidat som SPD-formand: Simone Lange, hedder hun, og hun er måske ikke kendt i Danmark, men hun er tæt på Danmark, for siden 2016 har hun været overborgmester i Flensborg – hvor hun for øvrigt vippede danskeren Simon Faber af pinden.

Simone Lange er født i Thüringen i det daværende DDR og var 13, da Muren faldt. Senere flyttede hun til Flensborg, og her har hun har væert aktiv i kommunalpolitik i ti år. Hvad vil hun som formand? Hvad vil hun med sin opstilling? Det fortæller hun her (på tysk).

Simone Lange ved godt, at hun er chanceløs; en borgmester fra en mindre by i udkanten af et af de mindste forbundslande kan ikke vinde over en gammel rotte med med ministererfaring. Men Langes formål er da heller ikke at vinde, men at standse bølgen af udemokratiske kåringer:

“Posten som formand er af stor betydning for hele partiet og hele landet og må ikke besættes internt af en lille gruppe,” skriver hun. “Et kandidatur uden modkandidater, som er besluttet af højststående partimedlemmer og vinkes igennem uden større diskussion, kan ikke være et tegn på ny styrke eller en ny begyndelse. Det vil kun bekræfte mange i deres afmagtsfølelse.”

Små oprør, stor træthed

Og præcis de samme tanker har flere mindre forbundslandsafdelinger af SPD tilsyneladende gjort sig. Både partiafdelingerne i Berlin, Schleswig-Holstein og Sachsen-Anhalt modsætter sig, at Nahles uden videre vælges til konstitueret formand. I stedet kræver de, at man følger partilovene, som siger, at hvis formanden går, rykker en af næstformændene op som midlertidig formand. Og Nahles er ikke en af SPD’s i alt seks næstformænd. “Det er det, de er der for,” som en talsmand for SPD Sachsen-Anhalt siger.

De små oprør bliver lette at slå ned; det er en meget lille borgmester og tre meget små forbundslande, som her laver spræl. Men de er alle tegn på en voksende træthed blandt SPD’s medlemmer over høvdingekåringer og baglokaleforhandlinger, som den seneste tid ikke akkurat har bragt partiet noget godt.