Grundskat er i strid med forfatningen

Foto: Jörg Blobelt, licens CC BY-SA 4.0

Forfatningsdomstolen i Karlsruhe kender grundskatten forfatningsstridig og giver politikerne en kort frist til at finde på noget nyt.

Af Uffe Gardel

Grundskatten, den tyske grundskyld, er “fuldkommen forældet” og indebærer “graverende forskelsbehandling” af borgerne.

Og derfor er skatten forfatningsstridig; det afgjorde Forfatningsdomstolen i Karlsruhe tirsdag i en dom, som vil skabe travlhed i regeringskontorerne. Domstolen har nemlig fastlagt en stram frist; senest ved udgangen af næste år skal grundskatten trinvist afløses af noget andet, som overholder forfatningen.

Domstolens forbud mod skatten skyldes, at beskatningsgrundlaget fremtræder tilfældigt og uden forbindelse med virkelige værdier. Skatten blev indført i 1936 og beregnes på grundlag af en enhedsværd – svarende til en vurdering på dansk. Denne enhedsværdi omfatter også bygnigner og byggeret, og betegnelsen grundskat er dermed misvisende; der er tale om en ejendomsskat. Problemet er, at beskatningsgrundlaget – enhedsværdien – i de vestlige forbundslande ikke har været reguleret siden 1964 – og i de tidligere DDR reelt siden 1935. Det har ført til stigende forskelsbehandling og forvridning af skattesystemet, siger domstolen.

Grundskatten er en kommunal skat, som har et årligt provenu på knapt 13 milliarder euro. Det er næsten ti procent af kommunernes samlede skatteindtægter og dermed en skattekilde, man dårlgit kan undvære.

Spørgsmålet er, hvad man nu skal gøre. En direkte overgang til beskatning af reelle handelsværdier kan føre til meget kraftige skattestigninger i store byer som Hamburg, Bremen og München. Derfor foreslår Bayern og Hamburg en meget forenklet model, hvor man ikke beskatter efter værdi, men kun efter grundareal og ejendomsareal.