Genvalgt arbejdsgiverformand kritiserer FDP

BDA genvælger Inge Kramer. Foto: Christian Kruppa

Der var udtalt skuffelse over regeringsforhandlinger på arbejdsgivernes årsdag i går i Berlin. De tyske arbejdsgivere havde håbet på en koalitionsregering med deltagelse af den liberale FDP, og man frygter nu, at en koalition med CDU/CSU og SPD vil føre til nye udgifter for arbejdsgiverne.

Dog gav den genvalgte formand Ingo Kramer udtryk for, at han foretrak en koalition frem for et nyvalg. Han udtrykte det på den måde, at når arbejdsgivere og fagforbund trods store uenigheder kan nå til et komprosmis og et resultat, så må man kunne forlange det samme af politikerne.

Ingo Kramer, der nu er valgt for en ny toårig periode, har været formand for den tyske arbejdsgiverorganisation BDA siden 2013 og medlem af præsidiet siden 2003. Ingo Kramer er ejer af firmagruppen J. Heinr. Kramer in Bremerhaven – en familievirksomhed med 300 medarbejdere.

ps