Tyskland kæmper med at forstå attentatet i Münster

Foto: Huhu Uet, licens CC BY 3.0

Ja, ærketyske mennesker kan også begå terror. Men er det så terror? Tyskland har tømmermænd oven på attentatet i Münster.

Af Uffe Gardel

Hvordan skal man forstå et terrorangreb, som slet ikke er noget terrorangreb, hverken religiøst eller politisk motiveret, men slet og ret en gal mands værk? Tyskland har tømmermænd oven på lørdagens attentat i Münster, hvor fredelige mennesker, som nød forårssolen på en udeservering, pludselig blev pløjet ned af en bil.

Hårdest har kritikken været af en af AfD’s skarpesteste profiler, Beatrix von Storch, som er en af fire næstformænd for partiets gruppe i Forbundsdagen. “VI KLARER DET!” tweetede hun blot en time efter, at attentatet blev begået. Ordene, som blev ledsaget af en vred emotikon, var naturligvis en gentagelse af forbundskansler Merkels berømte udtalelse 31. august 2015, midt under migrantkrisen.

https://twitter.com/Beatrix_vStorch/status/982629037024702465

I løbet af aftenen stod det jo klart, at attentatmanden ikke var flygtning eller udlænding i det hele taget; han var tysker og født i Sauerland, en landlig region i Nordrhein-Westfalen som ikke akkurat er noget ghettoområde.

Fordømmelserne har derefter haglet ned over von Storch, lige fra en af SPD’s næstformænd, Ralf Stegner, som kaldte hendes tweet “ækelt” og “modbydeligt”, og til almindelige borgere, som på Twiter gik i rette med hende. Selv CSU har fået nok og har officielt opfordret hende til at nedlægge sit forbundsdagsmandat. Det har von Storch vist ikke tænkt sig. I stedet har hun forsøgt at dække sig ind med et nyt tweet, hvori hun betegner Münster-attentatet som en “efterabning”. Underforstået: Islamisterne har alligevel lidt af ansvaret.

Det hører med i billedet, at en række toppolitikere, fra forbundspræsident Steinmeier og nedefter, lørdag aften udtalte deres medfølselse med ofrene og deres pårørende, og deres taknemmelighed over for redningsmandskab og sundhedspersonale. Det sker ikke ved ethvert mord i Tyskland.

Og hvad så? Hvad kan vi lære af en begivenhed som dette attentat?

“Måske det, at man trods al vrede og sorg ikke må glemme et af retsstatens vigtigste principper: Ikke at gøre hele grupper ansvarlige for enkeltpersoners gerninger, om det nu er gruppen af unge mænd med integrationsbaggrund eller lyshudede midaldrende designere med psykiske problemer,” skriver onlinemagasinet Ciceros chefredaktør, Constantin Wissmann.

Men den ene af Süddeutsche Zeitungsto chefredaktører, Kurt Kister, har en mere dyster konklusion; han ser i virkeligheden fællestræk mellem terrorister og galningen fra Münster.

“Netværksforbindelserne mellem millioner af mennesker via mobiltelefoner medfører, at skabelsen af offentlighed teoretisk set ikke længere har nogen grænser. For forbrydelser rettet mod offentligheden betyder detr: Jo blodigere de er, jo mere sensationelle deres omstændigheder (amok i en fredelig lilleby, for eksempel, eller gidseltagning i et supermarked), jo hurtigere og længere vil de blive udbredt. Dette hører til islamistiske morderes kalkyle, til høreradikale terroristers planlægning – men også til en planerne hos selvmorder, som søger opmærksomhed for sidste, og måske eneste gang.”

 

Læs også:

Attentatet i Münster – det ved vi