Fleksibel arbejdstid er årsagen til Tysklands jobwunder

Fleksibel arbejdstid førte Tyskand gennem krisen næsten uden massefyringer

Af Poul Scheuer

Et forskerteam fra University of Massachusetts og den fagforeningsnære tyske tænketank Hans-Böckler-Stiftung har undersøgt årsagerne til det mangeårige tyske jobboom. Og de når frem til, at det i høj grad skyders et fleksibelt arbejdsmarked, hvor man har nemmere adgang til ændre på den ugentlige arbejdstiden. Denne fleksibilitet betyder, at virksomhederne, når der er behov for det, kan reducere arbejdstiden i stedet for at fyre deres medarbejdere.

I kølvandet på finanskrisen i 2008 oplevede Tyskland i lighed med en lang række andre lande en kraftig nedgang i væksten. Recessionen betød et fald i væksten i Tyskland på seks procent, men i modsætning til de fleste andre lande så steg arbejdsløsheden næsten ikke. Fra 2008 til 2009 steg ledigheden fra 7,6 pct. til 7,8 pct. og var allerede i 2010 faldet til 7,1 pct.

I de andre lande steg ledigheden langt kraftigere og det tog længere tid at vende tilbage til ledighedsniveauet fra før finanskrisen. I Danmark blev ledigheden mere end fordoblet fra 2,6 pct. i 2008 til 6,1 pct. i 2010. I USA steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,6 pct. og i Frankrig fra 7,5 pct. til 9,4 pct.

Det forskerteamet undrede sig over, var hvor massefyringerne Tyskland blev af. Ved alle tidligere recessioner i Tyskland havde man oplevet massefyringer, og når der igen var gang i hjulene, så faldt ledigheden aldrig tilbage til samme niveau som før recessionen. Den såkaldte sokkelledigheden blot steg og steg for hver konjunkturcyklus.

Men det sket ikke efter finanskrisen i 2008 på trods af, at det var den hidtidige største recession siden anden verdenskrig. Forskerteamet har beregnet, at krisen burde have betydet, at 1,3 mio. job skulle være faldet væk. Men det skete ikke. Til gengæld faldt antallet af arbejdstimer med ca. 2 pct. Med andre ord klarede man krisen ved, at de enkelte medarbejdere i gennemsnit reducerede deres arbejdstid med en time.

Går man tilbage til den forrige krise – den såkaldte New Economy Boble – i 2001 faldt der 600.000 arbejdspladser væk. Hvad har forandret sig siden?  Her peger forskerteamet på en række faktorer, der alle har ført til mere fleksibel indretning af arbejdstiden:

  • En større brug af arbejdsfordeling, samtidig med at perioden, hvor man kan sende folk på arbejdsfordelingen med supplerende dagpenge, er øget fra 6 måneder til 24 måneder.
  • Medarbejdernes såkaldte arbejdstidskonto blev lang mere brugt. På en arbejdstidskonto ”indsætter” medarbejderne overtid, som så kan afspadseres, når virksomheden må drosle produktionen ned. I 2008 gjorde 50 pct. af de ansatte brug af den mulighed mod kun 35 pct. 10 år før.
  • Også de såkaldte åbningsklausuler giver mulighed for at ændre på arbejdstiden. Åbningsklausuler giver mulighed for, at den enkelte arbejdsgiver kan aftale med sine ansatte at afvige fra bestemmelserne i overenskomsten om f.eks. arbejdstiden. I 1990’erne var denne mulighed kun sjældent brugt. Det har for alvor ændret sig, Allerede i 2005 blev muligheden brugt af 60 pct. af virksomhederne i fremstillingssektoren svarende til 75 pct. af de beskæftigede i denne sektor.
  • Endelig fremhæver forskerne, at krisen efter 2008 adskiller sig fra den forrige krise ved, at den især ramte de eksportorienterede erhverv, hvor man ofte har højt specialiserede ansatte, som man nødig ville af med, og derfor søgte man andre løsninger end afskedigelser.

Studiet flugter et andet studie af fire økonomer, der blev offentliggjort i det økonomiske tidsskrift Journal of Economic Perspectives 2014. De når frem til samme resultat, nemlig at hemmeligheden bag den stærke tyske økonomi og det såkaldte jobwunder er et højt fleksibelt arbejdsmarked. De fire økonomer konkluderer, at skal Tyskland være model for andres landes økonomiske genopretning, bør de efterligne den tyske overenskomstmodel.