Tysklands politiske system

Tyskland er et repræsentativt demokrati med en føderal struktur. Forbundsregeringen ledes af en kansler, der vælges af Forbundsdagen (parlamentet) og skal have et flertal bag sig.

Der er 16 forbundslande med egne hovedstæder, parlamenter, regeringer samt eget politi og retsvæsen. I de fleste forbundslande er titlen på regeringslederen ministerpræsident. I Berlin er titlen dog regerende borgmester (Regierende Bürgermeister), og ministrene hedder senatorer. I Hamborg er titlen overborgmester (Erster Bürgermeister) og i Bremen borgmester (Bürgermeister).

Forbundslandene har en stor grad af selvbestemmelse og lovgiver på områder som fx miljø, kultur, uddannelse samt ikke mindst struktur og kompetenceområder for deres kommuner. Kommunestrukturen er derfor forskellig fra forbundsland til forbundsland. I alt der flere end 12.000 kommuner.

Det nationale parlament består af to kamre, nemlig Forbundsdagen (Bundestag) og Forbundsrådet (Bundesrat). Medlemmerne af Forbundsdagen vælges hvert fjerde år ved direkte valg, mens Forbundsrådet består af et antal repræsentanter fra de 16 forbundslandes regeringer, afgjort af delstatens størrelse og partiernes styrke i forbundslandet. Al lovgivning, der påvirker delstaterne i særlig høj grad, skal godkendes af Forbundsrådet.

Valgsystemet på både forbundslands- og forbundsniveau er en kombination af et forholdstalsvalgsystem og flertalsvalg i enkeltmandskredse. Ved valg til Forbundsdagen har man to stemmer – en stemme på en person opstillet i en af de 299 enkeltmandskredse og en stemme på en partiliste i forbundslandet. Andenstemmen fordeles efter et kompliceret forholdstalssystem, der bl.a. indebærer, at antallet af medlemmer (Abgeordnete) af Forbundsdagen kan variere. Ved valget i 2013 var der for eksempel 631 medlemmer og ved valget i 2009 622. Spærregrænsen er på fem procent.

Valgene i forbundslandene følger nogenlunde reglerne for valg til Forbundsdagen, dog med flere afvigelser, og i de fleste forbundslande afholdes valg hvert femte år.

Læs mere om det tyske valgsystem: http://www.wahlen-in-deutschland.de/bMandatszuteilung.htm

Kilde: Reformerne, der ændrede Tyskland, Gyldendal

Tysklands politiske partier

CDU/CSU, også kaldet Unionen

CDU (Christlich Demokratische Union Deutschlands) er et konservativt-kristendemokratisk parti, som har haft stor indflydelse i Tyskland siden sin grundlæggelse i 1945. CDU opstiller ikke i Bayern, hvor dets søsterparti, CSU (Christlich-Soziale Union in Bayern), i stedet opstiller. CSU vægter de konservative grundværdier højere end CDU, men de to partier arbejder grundlæggende tæt sammen i Forbundsdagen. Kansler Angela Merkel er formand for CDU, mens Horst Seehofer er formand for CSU og ministerpræsident i Bayern. De to partier fik 41,5 pct. Af stemmerne ved valget i 2013 og 32,9 pct. i 2017.

SPD

SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands) er Tysklands socialdemokratiske parti. Partiet blev grundlagt i 1863 og har ligesom CDU haft stor indflydelse og ofte været i regering. Senest fra 2013 i koalition med CDU/CSU med Angela Merkel som kansler (Große Koalition). Vicekansler og udenrigsminister Sigmar Gabriel har været formand fra 2009 til 2017, hvor han efterfulgtes af kanslerkandidat Martin Schulz. Partiet fik 25.7 pct. af stemmerne ved valget i 2013 og 20,5 pct. i 2017

FDP

FDP (Freie Demokratische Partei) er et liberalt parti, som blev stiftet i 1948. Partiets formand hedder siden 2011 Christian Lindner. FDP har traditionelt ofte fungeret som ”tungen på vægtskålen” og har siddet i regeringer med både CDU/CSU og SPD. FDP fik dog kun 4,8 procent af stemmerne ved valget i 2013 og fik derfor ikke sæde i Forbundsdagen. Ved valget i 2017 genindtrådte partiet i Forbundsdagen med 10,7 pct.

Bündnis 90/Die Grünen

Bündnis/Die Grünen blev stiftet i 1993, da die Grüne (grundlagt i Vesttyskland 1980) og Bündnis 90 (Østtyskland) sluttede sig sammen. Som navnet antyder, lægger die Grüne særlig vægt på miljø- og energipolitik. Partiet har mellem 1998 og 2005 dannet regering med SPD. Partiet har et delt lederskab mellem Simone Peter og Cem Özdemir. Partiet fik 8,4 pct. af stemmerne ved valget i 2013 og 8,9 pct. ved valget i 2017

Die Linke

Die Linke er et socialistisk parti, som blev stiftet i 2007, efter de to venstreorienterede partier PDS og WASG havde ført valgkamp sammen i 2005 under navnet Die Linkspartei. Partiet er især populært i Østtyskland, men er i dag repræsenteret i 10 af de 16 delstater. Katja Kipping og Bernd Riexinger deler formandskabet imellem sig. Partiet fik 8,6 pct. af stemmerne ved valget i 2013 og 9,2 pct. ved valget i 2017

Alternative für Deutschland

AfD er et euro- og indvandrerkritisk parti, der blev stiftet i februar 2013. Allerede ved valget i 2013 fik partiet 4,7 procent af stemmerne, og var dermed tæt på at komme i Forbundsdagen. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 opnåede AfD syv pladser med 7,1 procent af stemmerne. Partiet var indtil slutningen af september 2017 ledet af Frauke Petry og Jörg Meuthen.  Frauke Petry har nu forladt partiet, som fik 12,6 pct. af stemmerne ved valget i 2017.

Kilde: Reformerne, der ændrede Tyskland, Gyldendal