Jobkategorier

Socialforsikringspligtig beskæftigelse (Sozialversicherungspflichtige Beschäftigung) er det almindelige ansættelsesforhold og er alle ansatte, der ikke enten er i minijob, er tjenestemænd eller soldater. Betegnelse angiver, at arbejdsgivere og arbejdstagere skal betale obligatoriske bidrag til følgende socialordninger: Arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring, pension og plejeforsikring. De fire bidrag andrager ca. 40 pct. af bruttolønnen og deles mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Minijob kaldes også geringfügige Beschäftigung (ubetydelig beskæftigelse). Minijobbere må tjene op til 450 euro om måneden uden at betale socialforsikring (bidrag til arbejdsløshedsforsikring, sygesikring, plejesikring og pension). Også del- og fuldtidsbeskæftigede kan tage et minijob som ekstrajob. Minijob benyttes især af kvinder, studerende, pensionister og som ekstrajob.

Midijob er en overgang fra minijob til almindeligt job. Her må man tjene op til 850 euro månedligt, og socialforsikringsbidragene øges gradvist til fuld betaling, når man når 850 euro.

Ein-eurojob er aktivering af langtidsledige. Det er job, der ikke må konkurrere med normale job, og ud over socialhjælpen skal man mindst have én euro i timen.

Mindsteløn. Den 1, januar 2015 trådte loven om en lovpligtig mindsteløn i kraft. Herefter var det med få undtagelse ulovligt at aflønne ansatte med under 8,50 euro. pr arbejdstime. Satsen tages op til vurdering hvert andet år af en mindstelønkommission med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og uafhængige økonomer. På grundlag af indstilling fra kommissionen blev mindstelønnen sat op til 8,84 euro pr. januar 2017.

Sociale bidrag

I Tyskland er arbejdsmarkeds- og sociale systemer reguleret via lovpligtige forsikringsordninger. Arbejdsgivere skal tilmelde sine ansatte til ordningerne og sørge for indbetalingerne. Ordningerne udgøres af:

  • Pensionsforsikring
  • Arbejdsløshedsforsikring
  • Sygeforsikring
  • Plejeforsikring

Størrelsen på bidragene fastsættes årligt. For 2018 udgør bidraget til pensionsforsikringen 18,6 pct., arbejdsløshedsforsikring 3,0 pct., sygeforsikring 15,6 pct. og plejeforsikring 2,55 pct. (+0,25 pct. for barnløse).

Lønmodtager og arbejdsgiver betaler hver ca. halvdelen af bidraget, som tilsammen udgør ca. 40 pct. af bruttolønnen. Der er dog fastsat maksimumsgrænse for indbetalingerne til de fire ordninger. For 2019 betales der bidrag af en årsløn op til (euro):

  Vesttyskland Østtyskland
Pensionsforsikring 78.000 69.600
Arbejdsløshedsforsikring 78.000 69.600
Sygeforsikring 53.100 53.100
Plejeforsikring 53.100 53.100

I praksis betyder det, at man maksimalt skal indbetale 18,6 pct. af 78.000 euro til pensionsforsikring, 15,6 pct. af 53.100 euro til sygeforsikring og så fremdeles.

Indkomstskat

Tyskland har et progressivt skattesystem ligesom vi har i Danmark. De første 9.000 euro (ca. 68.000 kr.) er skattefrie herefter betales 14 pct. stigende til 45 pct., når man når over en indkomst på over 260.533 euro (knap 2 mio. kr.)  (alle tal er for 2018). Oven i kommer den såkaldte solidaritetskat, som går til udviklingen af Østtyskland. Den er på 5,5 pct. af indkomstskatten og aktieselskabskatten. Man betaler den samme skat i hele Tyskland. Hverken forbundslandene eller kommunerne kan opkræve indkomstskat. Finansiering af forbundslandene og kommunerne sker i al væsentlighed ved tildeling af skattemidler fra Forbundsrepublikken. Desuden har både forbundslande og kommuner indtægter fra virksomhedsskat, ejendomskat og lokale afgifter. Der betales indkomstskat af bruttolønnen fradraget betalingerne til socialforsikringsordningerne.

Børnepenge

Børnepenge (2018) udgør 194 euro pr måned for hver af de to første børn, 200 euro for det tredje og for det fjerde og yderligere børn 225 euro.