Færre fagforeningsmedlemmer i Tyskland og Danmark

De unge svigter fagbevægelsen

Andelen af lønmodtagere, der melder sig ind i en fagforening, bliver færre og færre både i Tyskland og Danmark. Det viser en analyse fra det arbejdsgivernære økonomisk institut, Institut der deutschen Wirtschaft Köln, IW, skriver Frankfurter Allgemeine Zietung.

Fra 2002 til 2014 er organisationsgraden i Tyskland faldet fra 18,9 pct. til 15.6 pct. og i Danmark fra 77,7 pct. til 69.1 pct. Analysen er lavet på grundlag af data fra European Social Survey – en undersøgelse med deltagelse af 40.000 EU-borgere.

Men det er ikke kun i Danmark og Tyskland, at der bliver relativt færre medlemmer af fagforeningerne. Det samme gælder i de fleste andre af de 21 lande, der er med i undersøgelsen. Blandt de lande, der har øget organisationsgraden, er Spanien, hvor den er vokset fra 12,1 pct. i 2002 til 14,6 pct. i 2014.

ps