Efter INF skændes Tyskland allerede om ny dobbeltbeslutning

Forbundskansler Helmut Schmidt (SPD), 1976, på tiden for "dobbeltbeslutningen".. Foto: Ludwig Wegmann, licens CC-BY-SA 3.0

Analyse. “Der er brug for en ny fredsbevægelse”, siger ledende socialdemokrat, mens CDU kræver øget pres på Rusland. Opsigelsen af INF-traktaten er ved at sende tysk sikkerhedspolitik tilbage til 1980’erne.

Af Uffe Gardel

Næppe har Trump og Putin gensidigt opsagt INF-aftalen, før tyske politikere er i gang med at skændes om, hvordan landet skal stille sig – og i sidste ende om man skal være åben over for at opstille nye amerikanske mellemdistanceraketter på tysk jord. Og amerikanske mellemdistanceraketter skal nu engang helst opstilles i Europa, hvis de skal gøre noget indtryk på Rusland.

INF-traktaten om forbud mod mellemdistanceraketter blev indgået i 1987, og den var i høj grad resultatet af den klare politik mod den sovjetiske oprustning, som den daværende socialdemokratiske forbundskansler Helmut Schmidt førte. I 1977 krævede Schmidt – ret opsigtsvækkende – at der skulle være paritet mellem NATO og Warszawapagten inden for alle våbensystemer, og ikke kun strategiske langdistanceraketter. NATO havde et efterslæb på mellemdistanceraketter, og det førte i 1979 til NATO’s berømte “dobbeltbeslutning”: Opstilling af nye mellemdistanceraketter i Europa og samtidig en invitation til Sovjet om nye nedrustningsforhandlinger.

Ny fredsbevægelse?

Disse forhandlinger endte i 1987 med INF-traktaten, men forinden havde Vesteuropa været igennem et otte år med stærke, til dels kommunistisk infiltrerede fredsbevægelser, hvis indflydelse trængte helt ind i det danske socialdemokrati. Men de tyske socialdemokrater stod fast, takket være Helmut Schmidt.

Denne gang kan de politiske fronter komme til at forløbe anderledes. Lørdag sagde Niedersachsens socialdemokratiske ministerpræsident, Stephan Weil: “Et nyt rustningskapløb må ubetinget forhindres. Formentlig har vi brug for en ny fredsbevægelse”, og SPD’s partisekretær, Lars Klingbeil, tog også afstand fra enhver tanke om at opstille nye atomraketter i Europa. “Det er den forkerte vej,” skrev han på Twitter.

Reaktionen fra koalitionspartneren CDU har været hård og kontant. CDU’s nye, unge generalsekretær, Paul Ziemiak, svarer, at “socialdemokrater som Lars Klingbeil og Stephan Weil skaber med deres udtalelser mistillid til NATO og hjælper med deres naive paroler Putin.”

Argumenterne fra CDU-kredse er blandt andet, at det er helt meningsløst at modsætte sig nye raketter på et tidspunkt, hvor Rusland allerede har traktatstridige mellemdistanceraketter opstillet i Europa. Det drejer sig om det såkaldte Novator 9M729-system, som benytter sig af mobile affyringsramper svarende til det Iskander-system, som man i dag ved er opstillet i blandt andet Kaliningrad-enklaven ved Østersøen.

Hjælpeløs udenrigsminister

Faktisk har den socialdemokratiske udenrigsminister, Heiko Maas, været rimeligt afbalanceret i sine udtalelser. Han har klart sagt, at Rusland har brudt INF-traktaten, men på den anden side også opfordret til, at “nedrustning (…) igen kommer på den internationale dagsorden.” Han er i næste måned vært for en nedrustningskonference i Berlin, som dog foreløbigt tegner til at blive uden højtstående deltagere fra hverken USA, Rusland eller Kina. En kommentar i centrumsavisen Süddeutsche Zeitung siger, at Maas “fremtæder ret hjælpeløs”.

Foreløbigt står NATO dog samlet, og Tyskland bakker op; begge regeringspartier var enige om at støtte det 60 dages ultimatum,USA i begyndelsen af december gav Rusland, og som Rusland ikke reagerede på. Men skulle enigheden vakle, er frygten, at USA ville kunne indgå bilaterale aftaler med Polen og de baltiske lande om opstilling af raketter. Sker det, vil NATO-sammenholdet for alvor komme under pres.