Bilfabrikker kæmper for at komme af med dieselbiler

Foto: Volkswagen AG.

Klækkelige rabatter skal formå tyskerne at købe dieselbiler trods truende kørselsforbud.

Volkswagen og andre tyske bilproducenter er tilsyneladende ved at brænde inde med deres lagre af dieselbiler, efter at en domstolsafgørelse har banet vej for forureningsbetingede kørseslforbud i storbyerne.

Konsulentvirksomheden  CAR Center Automotive Research, som ledes af den førende tyske brancheekspert, Ferdinand Dudenhöffer, har således alene i marts optalt 580 rabatkampagner. Det skriver Handelsblatt.

Et eksempel er Volkswagen, som tilbyder 10.000 euro i indbytningspris til enhver, som afleverer en gammel dieselsbil for at købe en ny.

Rabattilbudene hjælper kun delvist. Ifølge Kraftfahrtbundesamt, den tyske bilmyndighed, udgjorde dieselsbiler kun 31 procent af alle nyindregistrerede personbiler i marts. I marts sidste år var det 40 procent.

U.G.

Læs også:

Dieseldom får bilaktier til at falde