Attentatet i Münster – det ved vi

Foto: Huhu Uet, licens CC BY 3.0

Opdateret kl. 21.00. Her er en oversigt over fakta, hentet fra tyske medier. Danske medier dækker begivenheden omfattende, så vi koncentrerer os i denne artikel om at resumere oplysninger fra tyske medier.

Angrebet skete kl. 15.27 i den indre by i Münster i Nordrhein-Westfalen: En VW Transporter kørte med høj fart ad en ringgade rundt om middelalderbyen og drejede så pludselig af ved en lille plads med udendørsservering.

Der er enten tre døde, heriblandt gerningsmanden, og ikke som tidligere oplyst fire døde. Der er seks alvorligt sårede. Det samlede antal sårede angives til 20; tidligere har der været nævnt tal på helt op til 50 sårede.

De to dræbte ofre var begge ansatte på restaurant “Großer Kiepenkerl”.

Gerningsmanden skød sig selv i bilen.

Nordrhein-Westfalens indenrigsminister, Herbert Reul, siger kl. 20, at “intet taler for at islamistisk angreb.”

Der har været lidt forskellige oplysninger om gerningsmanden. Spiegel og Bild er enige om, at han var 48 år, boede i Münster og hed  Jens R. Han var ikke tidligere straffet. Myndighederne bekræfter, at han havde tysk pas.

Gerningsmanden skal have haft psykiske problemer. IfølgeZDF har han for nylig søgt at begå selvmord.

Gerningsmandens bopæl er blevet gennemsøgt af politiet.

Politiet har fundet en “mistænkelig genstand” i bilen. Et større område er derfor afspærret.

Det har tidligere heddet, at gerningsmanden handlede alene. Bild skriver lidt før kl. 21, at øjenvidner så to personer flygte fra gerningsstedet, og at politiet undersøger dette.

U.G.