SPD-veteran skal rydde op efter kulminerne

Hannelore Kraft. Foto: Superbass, licens CC BY-SA 4.0

I maj tabte Hannelore Kraft landdagsvalget i Nordrhein-Westfalen; 40 års socialdemokratisk styre var slut. Nu skal hun være med til at lukke de sidste kulminer i Tyskland.

Af Uffe Gardel

En gang arbejdede en halv million mænd med at hente kul op af den vesttyske undergrund. Om et øjeblik er det slut; de to sidste stenkulminer bliver lukket til næste år.

Oprydningen efter minedriften bliver en kostbar og langvarig opgave, og den skal Hannelore Kraft nu være med til at lede. I maj tabte hun landdagsvalget i Nordrhein-Westfalen og bragte 40 års socialdemokratisk styre i forbundslandet til afslutning. Hun nedlagde omgående alle poster i partiet, men indtræder nu i bestyrelsen for RAG, tidligere Ruhrkohle AG, skriver tyske medier.

RAG er et fondsejet selskab, som ejer de to sidste kulminer i drift samt de nedlagte miner, og er ansvarlig for oprydningen; en opgave som skønnes at ville koste 220 millioner årligt i en uoveskuelig årrække. Indtrængende regn- og grundvand skal pumpes væk fra minerne, så det ikke siver ud i grundvandet og forurener det, og terrænet over minerne skal gøres anvendeligt igen.

For evigt

Det er opgaver, som kaldes “evighedsopgaver”, og det er en ret passende betegnelse, for kampen mod vandet vil vare evigt. De forladte mineskakter skal permanent holdes tørre, og nogle steder har jordoverfladen sat sig så meget på grund af minedriften, at pumperne skal køre hele tiden, hvis der ikke skal opstå store søer.

RAG ejes af fonden RAG-Stiftung, som i 2007 fik RAG foræret af dets tidligere ejere E.ON, RWE, ThyssenKrupp og Société Nouvelle Sidéchar. Det har siden da finansieret sig selv med indtægterne fra minedriften og fra de aktiver, som ikke har noget med kul at gøre. Skulle pengene ikke slå til, vil forbundslandene Nordrhein-Westfalen og Saarland samt den tyske stat træde til.

Støtte-vanvid

De vesttyske kulminer havde deres storhedstid i 1960’erne, men derefter begyndte de tyske kul at blive fortrængt af olie, og de kraftværker, som stadig kørte på kul, kunne få dem billigere fra udlandet. Men med en halv million arbejdspladser på spil syntes politikerne ikke bare, at de kunne lade tingene gå deres gang.

Så i 1974 indledte man et støttecirkus, som får historien om de danske skatteyderbetalte skibsværfter til at ligne en bagatel. Først indførte man  en særlig elektricitetsafgift kaldet Der Kohlepfennig, og da forfatningsdomstolen erklærede den ulovlig, begyndte man at øse pengene  direkte fra statskassen og ned i mineskakternes dyb. I tiåret 2005-2014 betalte staten og de to mine-delstater 18,6 milliarder euro i tilskud, viser en rapport fra tænketanken Overseas Development Institute.

Allerede for 15 år siden var man derhenne, hvor hver eneste arbejdsplads blev subventioneret med 80.000 euro pr. år; det havde med andre ord været billigere at betale minearbejderne for at blive hjemme. Men i fra 2018 er det slut; så er der kun evighedsopgaven tilbage til Hannelore Kraft og den øvrige bestyrelse i RAG.